Pamhule Skov og Stevning Dam 

Pamhule Skov er en af de større skove i Sydjylland. Hovedtræarten i skoven er bøg. En af udpegningsarterne i Natura 2000-området Pamhule Skov og Stevning Dam er stor vandsalamander (Triturus cristatus), men også arter som løvfrø (Hyla arborea) og stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) forventes at leve i området.

Hovedformålet med SemiAquaticLife-projektet i skoven er at skabe bedre sammenhæng mellem bestandene af stor vandsalamander (Triturus cristatus) ved at hæve vandstanden i lavbundsområder. For at sikre forståelse og støtte til projektet, vil lokalbefolkningen blive informeret.

EU LIFE projektet ledes af Länsstyrelsen Skåne og Naturstyrelsen (NST) er partner i projektet. Den lokale projektleder og kontaktperson i Naturstyrelsen Sønderjylland er skovfoged Martin Reimers (mre@nst.dk).